FAQs – hyppigt stillede spørgsmål

• Hvad betyder alle disse forkortelser?

Watt (W), Kilowatt (kW), Megawatt (MW), Gigawatt (GW) og Terrawatt (TW) er alt sammen betegnelser for hvor stor en effekt generatoren eller solcellerne maksimalt kan yde. Og når det så er udført i en time (hour) tilføjer man et lille h, så man dermed har anlæggets produktion over tid (og altså ikke ydelse) – f.eks. 1.000 watt i en time = 1 kWh. Eller hvis der produceres 500 watt i 2 timer = 1 kWh. Som igen svarer til 0,001 MWh osv

·       Hvor meget strøm producerer en vindmølle?

Det afhænger af størrelsen og vinden. En typisk vindmølle med en højde på 150m til øverste vingespids producerer ca. 3500-5.000 kWh for hver time, når det blæser over 10 m/sek. (frisk vind), og her skal man huske at vinden er kraftigere oppe i højden end ved jorden. Normalt starter den med at producere ved ca. 4 m/sek. (svag vind). En vindmølle på 180m til vingespids kan producere næsten det dobbelte, ca. 6-8.000 kWh pr. time, og jo højere møllen rager op, des sjældnere står den også stille p.g.a. svag vind. På et år producerer en landvindmølle ca. 15-25 mill. kWh, afh. af størrelsen (en typisk villa-familie bruger ca. 4-5.000 kWh om året).

·       Hvor meget strøm producerer et solcelleanlæg?

Det afhænger af type, areal og solskin. Et typisk anlæg på ca. 10 hektar (=100.000m2) kan normalt producere 10.000 kWh på en time i høj solskin om sommeren. Men da der er færre timer om året med høj solskin, end der er vind tilstede, svarer 10 hektar solcelleanlæg til ca. 10-12 mill. kWh på et år. Det betyder at omkring 12-20 hektar solcellepaneler svarer til en vindmølles årsproduktion, afh. af størrelse.

·       Hvorfor passer vindmøller og solcelleanlæg godt sammen?

Når man ser på en VE-produktion hen over året, så ser man at vindmøller producerer mest om efteråret og vinteren, mens solceller producerer mest om sommeren. Derfor giver det god mening at oprette dem sammen som et fælles VE-anlæg, også fordi man derved kan spare omkostninger ved at nøjes med en enkelt forbindelse til EL-nettet, incl. en enkelt transformer osv. Den mest fordelagtige sammensætning har vist sig at være 20% produktion fra solceller og 80% fra vindmøller, derved har man kun få timer om året uden VE-strøm, som regel om natten, og det der svarer til højst 20-25 hele dage.

·       Hvordan beregnes en andel og dens pris i et VE-anlæg?

Det er op til opstilleren at bestemme hvordan man opdeler investeringen i andele, men den udbredte praksis er at man beregner en andel som det svarer til 1.000 kWh produktion (1 MW i en time). Eks: En større vindmølle producerer f.eks. 10 mill. kWh (10.000 MWh) årligt og det betyder i alt 10.000 andele. Prisen på en andel bliver derfor vindmøllens samlede bruttopris (incl. veje, transformer, indfødningstarif, adminstration o.m.m.), f.eks. 40 mill. kr. delt med 10.000 andele = kr. 4.000 pr. andel. Normalt ser man at priserne svinger fra kr. 3000,- til kr. 5.000,- pr. andel.

·       Er det en god forretning at købe VE-andele?

Det er kort og godt umuligt at svare på, fordi det afhænger af den fremtidige pris på elektricitet, som virkeligt svinger meget op og ned! Så man vil opleve at nogle tjener mange penge, nogle kun få penge, men der er også eksempler på nogle der slet ikke tjener penge. Det er dog heldigvis meget sjældent at man ligefrem taber penge på VE-investeringer.

·       Hvad er et PtX-anlæg?

Power to X er et udtryk for at strømmen konverteres til noget andet, som typisk vil være brint eller tilsvarende flydende brændstof. Det gør det muligt at anvende “grøn strøm” i f.eks. skibe, fly, lastbiler etc. Endnu er teknologien ikke fuldt udbygget, hvorfor der stadigvæk er usikkerhed om økonomien, og derfor ses det mest som et godt alternativ, når det ikke kan betale sig at sælge strømmen p.g.a. for lav pris. Ulempen er, at et PtX-anlæg kræver en nogenlunde stabil strøm, så derfor skal EL-produktionen have en vis størrelse og dermed sikkerhed for en vis stabilitet, før et PtX-anlæg bliver rentabelt. P.t. er der en del forsøgsanlæg i Danmark, og vi forventer at kunne planlægge et mindre anlæg i løbet af få år, såfremt den samlede vind- og solcellestrøm fra området bliver kraftig nok.

·       Støjer en vindmølle?

Det korte svar er ja, selv om nogle vil svare nej. For år tilbage var støj fra maskinen i toppen generende, men den er efterhånden dæmpet så meget at man ikke kan høre den (også fordi maskinrummet er kommet højere op). En anden lyd, som dog kun er hørbar tæt på, opstår når møllen korrigerer sin retning (krøjer), fordi de mange EL-motorer der starter samtidigt, frembringer en skarp metallisk lyd, men det sker kun når vinden skifter retning. Derimod har den lyd, der opstår når vingen passerer tårnet (p.g.a. den store luftmængde der samles omkring vingen) til tider været rimeligt hørbar, undertiden over en kilometer væk. Også fordi der opstår resonans i tårnet, og den vil man typisk kunne høre når vindhastigheden er mellem 4 og 8 m/sek. I de moderne vindmøller er tårnet imidlertid konstrueret sådan at resonans-muligheden er blevet dæmpet, og vingerne har desuden fået påmonteret anordninger til at mindske lufttrykket mod tårnet, så der alt i alt er svagere lyde at høre. Normalt vil det ikke føles generende, når man blot bor på en afstand svarende til 4-6 gange vindmøllens højde til vingespids. Der er endvidere i Danmark ret skrappe krav til lydtrykket fra vindmøller, og der er ekstra skrappe krav vedr. bymæssige bebyggelser og sommerhusområder.

·       Hvad er lavfrekvent støj og infralyde?

Fra store vindmøller kan der forekomme lavfrekvente lyde, der har så dyb en bastone (20 – 200hz) at de knapt kan høres, men nærmere mærkes som en rumlen, og de har den egenskab at de nemmere kan forplantes ud i landskabet, fordi frekvensen ikke dæmpes ret meget gennem luften (eller jorden). Der er gennem årene udført mange undersøgelser på vindmøller, som har vist forskellige resultater, men ved en moderne vindmølle betragtes de i dag ikke som generende. Lige som infralyde (under 20hz og ikke-hørbare med øret) ganske vist kan måles ved store vindmøller, men heller ikke i en størrelse der har nogen reel betydning for omgivelserne.

·       Er der refleksioner og skyggekast fra en vindmølle?

Ja. Det mindskes i en moderne vindmølle v.h.a. computerstyring, hvori det beregnes, og måles, hvornår det kan være generende for en bestemt nabobygning, og derpå drejes vindmøllen eller vingen nogle få grader, mens det står på.

·       Påvirker en vindmølle landskabet?

Ja. Lige som enhver anden konstruktion, så vil den kunne ses, men om det er generende er derimod en individuel vurdering. Farver og overfladebehandlinger på moderne vindmøller er udført så de syner mindst muligt, og de kører også langsommere rundt jo længere vingerne er (p.g.a. at periferihastigheden på 2-300 km/t ved vingespidsen ikke bør overskrides).

·       Er solceller generende?

Ja. Der er ganske vist ingen støj fra solcelleanlæg, og refleksioner kan nu om dage undgås v.h.a. drejelige paneler og computerstyring – men de ses meget i landskabet. Vi tilstræber at placere sådanne anlæg på øde markarealer, der også er mindre egnet til landbrugsproduktion, og helst på såkaldte lavbundsarealer for at mindske disses CO2-udledninger. Samtidigt vil vi forsøge at undgå indhegnede anlæg af hensyn til vildtet, og der kan derudover laves andre grønne tiltag imellem panel-rækkerne. I nogle tilfælde kan det også være en god ide at placere dem på større tagflader i området – det kræver dog mindst 100-200 store tagflader for blot at producere det der svarer til en enkelt vindmølle!

·       Påvirker vindmøller fuglelivet?

Det korte svar er nej, fordi der ganske vist bliver slået fugle ihjel ved kollisioner med vindmøllevinger, men i et meget begrænset antal. Fuglenes flyvehøjde vil også ofte være under vingernes laveste punkt på en moderne vindmølle. Samtidigt har talrige undersøgelser påvist, at fuglene er særdeles gode til at undvige vindmøller, lige som det heller ikke kan ses at yngleområder eller fourageringsområder påvirkes negativt.

·       Hvor tæt på en beboelse må man placere en vindmølle eller et solcelleanlæg?

Inden for en afstand svarende til 4 x vingespidshøjde på en vindmølle er beboelser ikke tilladt, medmindre man er ejer eller medejer af vindmøllen. Dvs. afstanden til en nabo skal være mindst 600m hvis møllen har en højde på 150m til vingespids. For solceller gælder der som udgangspunkt ikke en minimumsafstand, medmindre kommunen har bestemt andet.

·       Kan naboer til VE-anlæg få erstatning for værditab?

Ja. Hvis man er nabo til en vindmølle indenfor 6 x højden (= 900m ved 150m til vingespids) eller 200m til et større solcelleanlæg, har man normalt krav på erstatning, og opstiller har også pligt til at tilbyde opkøb af ejendommen, men kun hvis man tilkendes mindst 1% i værditab af Taksationsmyndigheden. Det er selvfølgelig frivilligt om man vil sælge beboelsen eller modtage den tilkendte værditabserstatning.

·       Kan naboer til VE-anlæg få andel i produktionen?

Ja. Bor man indenfor 8 x vingespidshøjden (= 1200m ved 150m højde), eller indenfor 200m til et solcelleanlæg, har man ret til en årlig skattefri bonus, som er beregnet ud fra den årlige produktion – men her gælder dog en samlet maks. på 1,5 % af den installerede effekt, så man derfor kan komme ud for at den maksimale bonus skal deles med flere naboer. Typiske beløb vil være fra kr. 1.000,- til kr. 6.000,- skattefrit årligt, afh. af anlæggets størrelse, og antal naboer man skal dele med.

·       Skal der lys på en vindmølle?

Ja. Op til en højde på 150m til vingespids skal der monteres to rødlige “markeringslamper” med afdæmpet lys (10 “candlelight”), mens vindmøller derover kræver mere klart lys. Det er dog muligt at retningsbestemme lyset så det ikke lyser nedad, samtidigt med at det kan tillades at installere styringer, f.eks. radarstyring og sigtbarhedsmålere m.v. til at reducere generne.

·       Hvad er et termonet?

Et termonet er et stort fælles jordvarmeanlæg, hvor der graves uisolerede rør ned i jorden, der skal transportere energien via en væske fra en energikilde og ud til de enkelte hjem. Her tager en varmepumpe imod væsken, hvor den afleverer energien, så pumpen kan varme vandet op til den temperatur, der skal bruges. Jordvarmeslangen er fælles, mens der typisk i hvert hjem skal være en varmepumpe.