{"id":67,"date":"2023-10-29T21:53:41","date_gmt":"2023-10-29T20:53:41","guid":{"rendered":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/?page_id=67"},"modified":"2026-01-20T01:33:35","modified_gmt":"2026-01-20T00:33:35","slug":"faq","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/faq\/","title":{"rendered":"FAQ"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l om Jungshoved Energif\u00e6llesskab<\/h2>\n\n\n\n<p>Her kan du finde svar p\u00e5 de mest g\u00e6ngse sp\u00f8rgsm\u00e5l om vores nye energiprojekt.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">\u00d8konomi og besparelser<\/h3>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Hvor meget kan jeg personligt spare?<\/strong> Rapporten viser, at vi som lokalsamfund kan reducere vores elomkostninger med ca. 25 %. Den pr\u00e6cise besparelse for dig afh\u00e6nger af dit forbrug, men da vi fjerner den eksterne profit og udnytter vores egen str\u00f8m, vil det kunne m\u00e6rkes p\u00e5 de fleste husholdningsbudgetter.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hvorfor er det billigere at eje energien selv?<\/strong> N\u00e5r vi ejer vindm\u00f8llerne og solcellerne sammen, k\u00f8ber vi str\u00f8mmen til produktionspris. Samtidig g\u00f8r de nye regler her i 2026 det meget fordelagtigt at dele str\u00f8mmen internt uden de normale afgifter.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hvad hvis jeg allerede har egne solceller?<\/strong> Dine solceller er stadig en stor fordel! I f\u00e6llesskabet kan vi optimere brugen af den str\u00f8m, du producerer, og sikre, at overskudsstr\u00f8mmen bliver brugt lokalt i stedet for at blive solgt billigt til nettet.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Vindm\u00f8ller og teknik<\/h3>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Hvorfor skal vi have vindm\u00f8ller og ikke kun solceller?<\/strong> Solen skinner mest om sommeren, men vi bruger mest str\u00f8m til varme om vinteren. Vinden leverer energi hele \u00e5ret rundt og is\u00e6r i de m\u00f8rke m\u00e5neder. Uden vindm\u00f8ller kan vi ikke opn\u00e5 de store besparelser, som rapporten lover.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hvor skal m\u00f8llerne st\u00e5, og vil de larme?<\/strong> Rapporten peger p\u00e5 et omr\u00e5de vest for Egebjerg, Amb\u00e6k og Stenstrup som det mest velegnede. Vi foresl\u00e5r at bruge brugte, renoverede m\u00f8ller, da de er mindre end de moderne &#8220;k\u00e6mpem\u00f8ller&#8221;. Det g\u00f8r det lettere at overholde afstandskrav og mindsker den visuelle p\u00e5virkning af vores landskab.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Skal jeg have et stort batteri st\u00e5ende derhjemme?<\/strong> Nej, ikke som det ser ud nu. Det er billigere at bruge &#8220;termisk lagring&#8221; \u2013 det vil sige at lade din varmepumpe k\u00f8re og varme vandet op, n\u00e5r str\u00f8mmen er billig. Din varmtvandsbeholder fungerer alts\u00e5 som dit batteri.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Deltagelse og fremtid<\/h3>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Er det tvang at v\u00e6re med?<\/strong> Nej, det er helt frivilligt. Men jo flere vi er, desto st\u00e6rkere st\u00e5r vi \u00f8konomisk. Rapporten viser dog, at projektet er meget robust, selv hvis &#8220;kun&#8221; 80 % af os v\u00e6lger at g\u00e5 med i starten.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hvad sker der, hvis jeg f\u00e5r elbil eller ny varmepumpe senere?<\/strong> Systemet er bygget til fremtiden! Vi planl\u00e6gger netop efter, at flere skifter til elbil og gr\u00f8n varme. Faktisk bliver f\u00e6llesskabet st\u00e6rkere af, at vi har flere elbiler, der p\u00e5 sigt kan hj\u00e6lpe med at balancere elforbruget.<\/li>\n\n\n\n<li><strong>Hvorn\u00e5r m\u00e6rker jeg de f\u00f8rste \u00e6ndringer?<\/strong> Vi starter i Fase 1 med at organisere os og optimere de solceller, vi allerede har. Det er her, vi l\u00e6gger fundamentet, mens de store besparelser fra vindm\u00f8llerne kommer i Fase 2.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Hvad betyder alle disse forkortelser?<\/strong><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>Watt (W), Kilowatt (kW), Megawatt (MW), Gigawatt (GW) og Terrawatt (TW) er alt sammen betegnelser for hvor stor en effekt generatoren eller solcellerne maksimalt kan yde. Og n\u00e5r det s\u00e5 er udf\u00f8rt i en time (hour) tilf\u00f8jer man et lille h, s\u00e5 man dermed har anl\u00e6ggets produktion over tid (og alts\u00e5 ikke ydelse) \u2013 f.eks. 1.000 watt i en time = 1 kWh. Eller hvis der produceres 500 watt i 2 timer = 1 kWh. Som igen svarer til 0,001 MWh osv<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvor meget str\u00f8m producerer en vindm\u00f8lle?<\/h5>\n\n\n\n<p>Det afh\u00e6nger af st\u00f8rrelsen og vinden. En typisk vindm\u00f8lle med en h\u00f8jde p\u00e5 150m til \u00f8verste vingespids producerer ca. 3500-5.000 kWh for hver time, n\u00e5r det bl\u00e6ser over 10 m\/sek. (frisk vind), og her skal man huske at vinden er kraftigere oppe i h\u00f8jden end ved jorden. Normalt starter den med at producere ved ca. 4 m\/sek. (svag vind). En vindm\u00f8lle p\u00e5 180m til vingespids kan producere n\u00e6sten det dobbelte, ca. 6-8.000 kWh pr. time, og jo h\u00f8jere m\u00f8llen rager op, des sj\u00e6ldnere st\u00e5r den ogs\u00e5 stille p.g.a. svag vind. P\u00e5 et \u00e5r producerer en landvindm\u00f8lle ca. 15-25 mill. kWh, afh. af st\u00f8rrelsen (en typisk villa-familie bruger ca. 4-5.000 kWh om \u00e5ret).<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvor meget str\u00f8m producerer et solcelleanl\u00e6g?<\/h5>\n\n\n\n<p>Det afh\u00e6nger af type, areal og solskin. Et typisk anl\u00e6g p\u00e5 ca. 10 hektar (=100.000m2) kan normalt producere 10.000 kWh p\u00e5 en time i h\u00f8j solskin om sommeren. Men da der er f\u00e6rre timer om \u00e5ret med h\u00f8j solskin, end der er vind tilstede, svarer 10 hektar solcelleanl\u00e6g til ca. 10-12 mill. kWh p\u00e5 et \u00e5r. Det betyder at omkring 12-20 hektar solcellepaneler svarer til en vindm\u00f8lles \u00e5rsproduktion, afh. af st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvorfor passer vindm\u00f8ller og solcelleanl\u00e6g godt sammen?<\/h5>\n\n\n\n<p>N\u00e5r man ser p\u00e5 en VE-produktion hen over \u00e5ret, s\u00e5 ser man at vindm\u00f8ller producerer mest om efter\u00e5ret og vinteren, mens solceller producerer mest om sommeren. Derfor giver det god mening at oprette dem sammen som et f\u00e6lles VE-anl\u00e6g, ogs\u00e5 fordi man derved kan spare omkostninger ved at n\u00f8jes med en enkelt forbindelse til EL-nettet, incl. en enkelt transformer osv. Den mest fordelagtige sammens\u00e6tning har vist sig at v\u00e6re 20% produktion fra solceller og 80% fra vindm\u00f8ller, derved har man kun f\u00e5 timer om \u00e5ret uden VE-str\u00f8m, som regel om natten, og det der svarer til h\u00f8jst 20-25 hele dage.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvordan beregnes en andel og dens pris i et VE-anl\u00e6g?<\/h5>\n\n\n\n<p>Det er op til opstilleren at bestemme hvordan man opdeler investeringen i andele, men den udbredte praksis er at man beregner en andel som det svarer til 1.000 kWh produktion (1 MW i en time). Eks: En st\u00f8rre vindm\u00f8lle producerer f.eks. 10 mill. kWh (10.000 MWh) \u00e5rligt og det betyder i alt 10.000 andele. Prisen p\u00e5 en andel bliver derfor vindm\u00f8llens samlede bruttopris (incl. veje, transformer, indf\u00f8dningstarif, adminstration o.m.m.), f.eks. 40 mill. kr. delt med 10.000 andele = kr. 4.000 pr. andel. Normalt ser man at priserne svinger fra kr. 3000,- til kr. 5.000,- pr. andel.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Er det en god forretning at k\u00f8be VE-andele?<\/h5>\n\n\n\n<p>Det er kort og godt umuligt at svare p\u00e5, fordi det afh\u00e6nger af den fremtidige pris p\u00e5 elektricitet, som virkeligt svinger meget op og ned! S\u00e5 man vil opleve at nogle tjener mange penge, nogle kun f\u00e5 penge, men der er ogs\u00e5 eksempler p\u00e5 nogle der slet ikke tjener penge. Det er dog heldigvis meget sj\u00e6ldent at man ligefrem taber penge p\u00e5 VE-investeringer.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvad er et PtX-anl\u00e6g?<\/h5>\n\n\n\n<p>Power to X er et udtryk for at str\u00f8mmen konverteres til noget andet, som typisk vil v\u00e6re brint eller tilsvarende flydende br\u00e6ndstof. Det g\u00f8r det muligt at anvende \u201cgr\u00f8n str\u00f8m\u201d i f.eks. skibe, fly, lastbiler etc. Endnu er teknologien ikke fuldt udbygget, hvorfor der stadigv\u00e6k er usikkerhed om \u00f8konomien, og derfor ses det mest som et godt alternativ, n\u00e5r det ikke kan betale sig at s\u00e6lge str\u00f8mmen p.g.a. for lav pris. Ulempen er, at et PtX-anl\u00e6g kr\u00e6ver en nogenlunde stabil str\u00f8m, s\u00e5 derfor skal EL-produktionen have en vis st\u00f8rrelse og dermed sikkerhed for en vis stabilitet, f\u00f8r et PtX-anl\u00e6g bliver rentabelt. P.t. er der en del fors\u00f8gsanl\u00e6g i Danmark, og vi forventer at kunne planl\u00e6gge et mindre anl\u00e6g i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r, s\u00e5fremt den samlede vind- og solcellestr\u00f8m fra omr\u00e5det bliver kraftig nok.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; St\u00f8jer en vindm\u00f8lle?<\/h5>\n\n\n\n<p>Det korte svar er ja, selv om nogle vil svare nej. For \u00e5r tilbage var st\u00f8j fra maskinen i toppen generende, men den er efterh\u00e5nden d\u00e6mpet s\u00e5 meget at man ikke kan h\u00f8re den (ogs\u00e5 fordi maskinrummet er kommet h\u00f8jere op). En anden lyd, som dog kun er h\u00f8rbar t\u00e6t p\u00e5, opst\u00e5r n\u00e5r m\u00f8llen korrigerer sin retning (kr\u00f8jer), fordi de mange EL-motorer der starter samtidigt, frembringer en skarp metallisk lyd, men det sker kun n\u00e5r vinden skifter retning. Derimod har den lyd, der opst\u00e5r n\u00e5r vingen passerer t\u00e5rnet (p.g.a. den store luftm\u00e6ngde der samles omkring vingen) til tider v\u00e6ret rimeligt h\u00f8rbar, undertiden over en kilometer v\u00e6k. Ogs\u00e5 fordi der opst\u00e5r resonans i t\u00e5rnet, og den vil man typisk kunne h\u00f8re n\u00e5r vindhastigheden er mellem 4 og 8 m\/sek. I de moderne vindm\u00f8ller er t\u00e5rnet imidlertid konstrueret s\u00e5dan at resonans-muligheden er blevet d\u00e6mpet, og vingerne har desuden f\u00e5et p\u00e5monteret anordninger til at mindske lufttrykket mod t\u00e5rnet, s\u00e5 der alt i alt er svagere lyde at h\u00f8re. Normalt vil det ikke f\u00f8les generende, n\u00e5r man blot bor p\u00e5 en afstand svarende til 4-6 gange vindm\u00f8llens h\u00f8jde til vingespids. Der er endvidere i Danmark ret skrappe krav til lydtrykket fra vindm\u00f8ller, og der er ekstra skrappe krav vedr. bym\u00e6ssige bebyggelser og sommerhusomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvad er lavfrekvent st\u00f8j og infralyde?<\/h5>\n\n\n\n<p>Fra store vindm\u00f8ller kan der forekomme lavfrekvente lyde, der har s\u00e5 dyb en bastone (20 \u2013 200hz) at de knapt kan h\u00f8res, men n\u00e6rmere m\u00e6rkes som en rumlen, og de har den egenskab at de nemmere kan forplantes ud i landskabet, fordi frekvensen ikke d\u00e6mpes ret meget gennem luften (eller jorden). Der er gennem \u00e5rene udf\u00f8rt mange unders\u00f8gelser p\u00e5 vindm\u00f8ller, som har vist forskellige resultater, men ved en moderne vindm\u00f8lle betragtes de i dag ikke som generende. Lige som infralyde (under 20hz og ikke-h\u00f8rbare med \u00f8ret) ganske vist kan m\u00e5les ved store vindm\u00f8ller, men heller ikke i en st\u00f8rrelse der har nogen reel betydning for omgivelserne.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Er der refleksioner og skyggekast fra en vindm\u00f8lle?<\/h5>\n\n\n\n<p>Ja. Det mindskes i en moderne vindm\u00f8lle v.h.a. computerstyring, hvori det beregnes, og m\u00e5les, hvorn\u00e5r det kan v\u00e6re generende for en bestemt nabobygning, og derp\u00e5 drejes vindm\u00f8llen eller vingen nogle f\u00e5 grader, mens det st\u00e5r p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; P\u00e5virker en vindm\u00f8lle landskabet?<\/h5>\n\n\n\n<p>Ja. Lige som enhver anden konstruktion, s\u00e5 vil den kunne ses, men om det er generende er derimod en individuel vurdering. Farver og overfladebehandlinger p\u00e5 moderne vindm\u00f8ller er udf\u00f8rt s\u00e5 de syner mindst muligt, og de k\u00f8rer ogs\u00e5 langsommere rundt jo l\u00e6ngere vingerne er (p.g.a. at periferihastigheden p\u00e5 2-300 km\/t ved vingespidsen ikke b\u00f8r overskrides).<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Er solceller generende?<\/h5>\n\n\n\n<p>Ja. Der er ganske vist ingen st\u00f8j fra solcelleanl\u00e6g, og refleksioner kan nu om dage undg\u00e5s v.h.a. drejelige paneler og computerstyring \u2013 men de ses meget i landskabet. Vi tilstr\u00e6ber at placere s\u00e5danne anl\u00e6g p\u00e5 \u00f8de markarealer, der ogs\u00e5 er mindre egnet til landbrugsproduktion, og helst p\u00e5 s\u00e5kaldte lavbundsarealer for at mindske disses CO2-udledninger. Samtidigt vil vi fors\u00f8ge at undg\u00e5 indhegnede anl\u00e6g af hensyn til vildtet, og der kan derudover laves andre gr\u00f8nne tiltag imellem panel-r\u00e6kkerne. I nogle tilf\u00e6lde kan det ogs\u00e5 v\u00e6re en god ide at placere dem p\u00e5 st\u00f8rre tagflader i omr\u00e5det \u2013 det kr\u00e6ver dog mindst 100-200 store tagflader for blot at producere det der svarer til en enkelt vindm\u00f8lle!<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; P\u00e5virker vindm\u00f8ller fuglelivet?<\/h5>\n\n\n\n<p>Det korte svar er nej, fordi der ganske vist bliver sl\u00e5et fugle ihjel ved kollisioner med vindm\u00f8llevinger, men i et meget begr\u00e6nset antal. Fuglenes flyveh\u00f8jde vil ogs\u00e5 ofte v\u00e6re under vingernes laveste punkt p\u00e5 en moderne vindm\u00f8lle. Samtidigt har talrige unders\u00f8gelser p\u00e5vist, at fuglene er s\u00e6rdeles gode til at undvige vindm\u00f8ller, lige som det heller ikke kan ses at yngleomr\u00e5der eller fourageringsomr\u00e5der p\u00e5virkes negativt.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvor t\u00e6t p\u00e5 en beboelse m\u00e5 man placere en vindm\u00f8lle eller et solcelleanl\u00e6g?<\/h5>\n\n\n\n<p>Inden for en afstand svarende til 4 x vingespidsh\u00f8jde p\u00e5 en vindm\u00f8lle er beboelser ikke tilladt, medmindre man er ejer eller medejer af vindm\u00f8llen. Dvs. afstanden til en nabo skal v\u00e6re mindst 600m hvis m\u00f8llen har en h\u00f8jde p\u00e5 150m til vingespids. For solceller g\u00e6lder der som udgangspunkt ikke en minimumsafstand, medmindre kommunen har bestemt andet.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Kan naboer til VE-anl\u00e6g f\u00e5 erstatning for v\u00e6rditab?<\/h5>\n\n\n\n<p>Ja. Hvis man er nabo til en vindm\u00f8lle indenfor 6 x h\u00f8jden (= 900m ved 150m til vingespids) eller 200m til et st\u00f8rre solcelleanl\u00e6g, har man normalt krav p\u00e5 erstatning, og opstiller har ogs\u00e5 pligt til at tilbyde opk\u00f8b af ejendommen, men kun hvis man tilkendes mindst 1% i v\u00e6rditab af Taksationsmyndigheden. Det er selvf\u00f8lgelig frivilligt om man vil s\u00e6lge beboelsen eller modtage den tilkendte v\u00e6rditabserstatning.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Kan naboer til VE-anl\u00e6g f\u00e5 andel i produktionen?<\/h5>\n\n\n\n<p>Ja. Bor man indenfor 8 x vingespidsh\u00f8jden (= 1200m ved 150m h\u00f8jde), eller indenfor 200m til et solcelleanl\u00e6g, har man ret til en \u00e5rlig skattefri bonus, som er beregnet ud fra den \u00e5rlige produktion \u2013 men her g\u00e6lder dog en samlet maks. p\u00e5 1,5 % af den installerede effekt, s\u00e5 man derfor kan komme ud for at den maksimale bonus skal deles med flere naboer. Typiske bel\u00f8b vil v\u00e6re fra kr. 1.000,- til kr. 6.000,- skattefrit \u00e5rligt, afh. af anl\u00e6ggets st\u00f8rrelse, og antal naboer man skal dele med.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Skal der lys p\u00e5 en vindm\u00f8lle?<\/h5>\n\n\n\n<p>Ja. Op til en h\u00f8jde p\u00e5 150m til vingespids skal der monteres to r\u00f8dlige \u201cmarkeringslamper\u201d med afd\u00e6mpet lys (10 \u201ccandlelight\u201d), mens vindm\u00f8ller derover kr\u00e6ver mere klart lys. Det er dog muligt at retningsbestemme lyset s\u00e5 det ikke lyser nedad, samtidigt med at det kan tillades at installere styringer, f.eks. radarstyring og sigtbarhedsm\u00e5lere m.v. til at reducere generne.<\/p>\n\n\n\n<h5 class=\"wp-block-heading\">\u00b7&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; Hvad er et termonet?<\/h5>\n\n\n\n<p>Et termonet er et stort f\u00e6lles jordvarmeanl\u00e6g, hvor der graves uisolerede r\u00f8r ned i jorden, der skal transportere energien via en v\u00e6ske fra en energikilde og ud til de enkelte hjem. Her tager en varmepumpe imod v\u00e6sken, hvor den afleverer energien, s\u00e5 pumpen kan varme vandet op til den temperatur, der skal bruges. Jordvarmeslangen er f\u00e6lles, mens der typisk i hvert hjem skal v\u00e6re en varmepumpe.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l om Jungshoved Energif\u00e6llesskab Her kan du finde svar p\u00e5 de mest g\u00e6ngse sp\u00f8rgsm\u00e5l om vores nye energiprojekt. \u00d8konomi og besparelser Vindm\u00f8ller og [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-67","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/67","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=67"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/67\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":891,"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/67\/revisions\/891"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jungshovedenergi.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=67"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}